Foruroligende få vælger sprog i gymnasiet

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Naturfagene oplever til gengæld en fortsat stigning i søgningen, og det er glædeligt, siger Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen. Hun opfordrer politikerne til at afsætte flere midler til de hårdtpressede sprogfag og til at lade sig inspirere af de tiltag, som har boostet naturfagene.

Interessen for at læse sprogfag i gymnasiet styrtdykker. Det viser en omfattende medlemsundersøgelse af studieretningsvalgene på landets gymnasier, som Danske Gymnasier har foretaget blandt 129 almene gymnasier.

62 pct. af gymnasierne har besvaret spørgeskemaet om, hvilke studieretninger deres elever havde som 1. prioritet, da de tidligere på måneden skulle træffe valg af studieretning ovenpå grundforløbet.

I år har bare 11,3 pct. af eleverne valgt en studieretning med sprog – der er med andre ord tale om næsten en halvering siden 2012.

Dyrt for Danmark

Især studieretninger med tre fremmedsprog på A-niveau oplever minimal tilslutning, og det er problematisk – blandt andet fordi erhvervslivet efterspørger ansatte, der taler andre fremmedsprog end engelsk, og som har den kulturelle forståelse, som følger med at lære et fremmedsprog. Og i sidste ende koster den manglende sprogundervisning på den nationaløkonomiske bundlinje.

En analyse fra Dansk Industri fastslog tidligere i år, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 mia. kr. til EU-landene. Og potentialet er endnu større når det gælder eksport uden for EU.

Men danske unge er sindssygt gode til engelsk, vil nogen måske skyde ind her, og det er også rigtigt. Det er bare ikke nok.

Tyskland er vores største handelspartner, og DI’s underdirektør Charlotte Rønhof påpegede tidligere i denne måned overfor DR, at det betyder utroligt meget for forholdet mellem danske og tyske virksomheder, at der findes nogen på de danske virksomheder, som taler tysk.

Samtidig kan man nævne, at fransk for eksempel er et nyttigt fremmedsprog at kende for ansatte i virksomheder, der gerne vil arbejde i nogle af de mange fransktalende lande for eksempel i Afrika, som er et kontinent i vækst.

Fødekæden udsultes

Når sprogfagene har det svært, er det ikke bare et udtryk for, at eleverne har mistet interessen for sprog. Det er også et spørgsmål om, at andelen af gymnasieelever, der for eksempel har mulighed for at læse fransk som fortsættersprog i gymnasiet e skrumpet.

fig 1 X

Allerede i dag er der 41 kommuner, som slet ikke tilbyder fransk i folkeskolen, fordi de ikke vil afsætte penge til det, eller fordi de ikke kan skaffe lærere til det, og det betyder, at der er færre gymnasieelever, der har forudsætningerne for at læse fransk som fortsættersprog i gymnasiet.

Skal den udvikling vendes, kræver det en ekstraordinær indsats for at få flere til at vælge sprog fremadrettet. Og det er bydende nødvendigt, hvis vi skal undgå at havne vi i en nedadgående spiral, hvor universiteter og professionshøjskoler er ude af stand til at rekruttere nye studerende til deres sprogstudier, for så uddannes der for få lærere til folkeskoler og gymnasier, som kan give næste generation af unge de fornødne sproglige kompetencer.

Højst 14 tysklærere færdiguddannes til sommer fra landets professionshøjskoler. Og i skoleåret 2016/2017 var der – ifølge tal fra Danske Professionshøjskoler – blot syv lærerstuderende, der påbegyndte fransk.

Dyrt for gymnasierne

Lotte Büchert, der er rektor på Slagelse Gymnasium vurderer, at der også er et strukturelt problem indbygget i gymnasiereformen, som spænder ben for sprogfagene. Det er nemlig sådan, at hvis man vælger et begyndersprog på A-niveau, så får man automatisk fem A-niveau fag.

– Det kan godt afskrække nogle elever og få dem til at fravælge begyndersproget på den konto, siger hun.

Den faldende interesse for sprog gør det dyrt for gymnasierne at oprette sproghold, og med de fortsatte sparekrav på to pct. om året, som regeringen har pålagt ungdomsuddannelserne, vil den naturlige konsekvens være, at gymnasierne vil satse på færre studieretninger fremover. Og det risikerer i høj grad at ramme de små sproghold.

fig 2 X

– Derfor må der tilføjes ekstra penge til gymnasierne, så man fortsat har råd til at udbyde sprog på gymnasier i hele landet. Ellers risikerer vi at havne i en situation, hvor unge i Nordjylland eller Sønderjylland for eksempel slet ikke får muligheden for at læse sprog på gymnasiet, advarer Anne-Birgitte Rasmussen.

Men der er også behov for at højne sprogfagenes prestige understreger Anne-Birgitte Rasmussen, og peger på, at man med fordel kan overføre nogle af de positive tiltag, som man fra politiks hold har brugt for at skærpe interessen for naturfag blandt gymnasieeleverne.

– Lige som man har oprettet særlige Science Gymnasier, der har øget fokus på naturvidenskabelige fag, inviteret gymnasieelever til Engineer-the-future-events, afholdt Science camps og konkurrencer i naturvidenskab, så kunne man overveje at samle de supersproglige elever på særlige gymnasier, afholde sprog camps og invitere eleverne til at dyste i konkurrencer med fokus på sprog og kulturforståelse, siger formanden for Danske Gymnasier og tilføjer:

– Desuden kunne man se på de gymnasier, hvor det rent faktisk er lykkedes at få mange til at vælge sprog, og se om deres erfaringer kunne bredes ud til andre gymnasier.

Naturfag vokser

Undersøgelsen viser også, at andelen af gymnasieelever, der vælger en studieretning med naturfag fortsætter med at vokse. Siden 2012 er der tale om en vækst på mere end ti pct. og i dag vælger mere end hver tredje elev på det almene gymnasium en studieretning med naturfag som deres første prioritet.

– Det er en glædelig udvikling, der viser, at det nytter noget at gøre en ekstra indsats for at højne elevernes interesse for naturfagene, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Gymnasieeleverne har som følge af gymnasiereformen i år haft et tre måneders introduktionsforløb, der har givet dem lov til at smage lidt på de forskellige fag, inden de skulle beslutte sig endeligt for, hvilken studieretning de ville vælge, og det har tilsyneladende gjort flere opmærksomme på det spændende i at kaste sig over naturfag.

– Jeg tror, det betyder noget, at lærerne i faggrupper har skullet sætte sig ned og skabe en fortælling om, hvad det er, der er vigtigt. De har skullet formulere, hvad det er deres fag kan, hvordan det adskiller det sig fra de øvrige fag, hvorfor det er vigtigt, og hvordan faget gør en forskel, fortæller Lotte Büchert, der er rektor på Slagelse Gymnasium, som i år for første gang har oprettet en Bio-tech linje.

Matematiksucces

På Viborg Katedralskole har et rekordstort antal 1. g elever valgt naturfag som studieretning denne gang, og det betyder, at gymnasiet i år kan oprette ikke færre end fem rene naturfagsklasser med matematik på A-niveau.

Samlet set har mere end halvdelen af Viborg Katedralskoles elever nu matematik på A-niveau.

Gymnasiereformens formål var netop at styrke de naturvidenskabelige fag – både ved at indføre obligatorisk matematik på minimum B-niveau for næsten alle studieretninger og ved at få flere gymnasieelever til at vælge de naturvidenskabelige linjer. Og det ser ud til at være lykkedes. Ikke bare i Viborg, men i hele landet.

Danske Gymnasiers undersøgelse af studieretningsvalgene viser nemlig at interessen for matematik på A-niveau strækker sig langt uden for de naturvidenskabelige uddannelser.

Blandt de elever, der har valgt en samfundsfaglig studieretning har lidt mere end en fjerdedel valgt Matematik på A-niveau, og faget kommer ind på en klar anden plads – kun overgået af engelsk, der er og bliver den suveræne topscorer.

fig 3X

Det samme billede gør sig gældende for de elever, der har valgt en kunstnerisk studieretningslinje.

fig 4X

Samlet set har lige omkring halvdelen af landets gymnasieelever valgt en studieretning, hvor matematik indgår på A-niveau, viser Danske Gymnasiers Undersøgelse.

/biv