Forberedende uddannelsestilbud skal forankres ordentligt

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, får nu en ny forberedende grunduddannelse at se frem til. Men regeringens model for uddannelsen vækker bekymring i Danske Gymnasier.

Regeringen foreslår i et nyt udspil, at seks forberedende tilbud slås sammen til en ny Forberedende Grunduddannelse. Uddannelsen skal ruste unge under 25 år, som hverken har job eller uddannelse, til, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller holde fast i et arbejde.

Den nye uddannelse skal “sikre, at flere unge kommer godt videre efter grundskolen uden at fare vild i systemet”. Der peges på, at hver tredje af unge i øjeblikkets forberedende tilbud går i gang med mindst tre forskellige forberedende tilbud.

Træk på VUC-erfaringer

Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, kvitterer for, at regeringen sætter fokus på gruppen af unge, som ikke et kommet med på uddannelsestoget.

– Det er et vigtigt uddannelsespolitisk arbejde, som nu får fuld opmærksomhed fra regeringens side. Men i forbindelse med tankerne om en ny forberedende grunduddannelse må man ikke glemme at trække på de gode erfaringer og den ekspertise, man har om målgruppen fra bl.a. VUC-området, siger hun.

Problematisk model

Det bliver kommunerne, som får ansvaret for at tage hånd om de unge op til 25 år, herunder ansvaret for UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den forberedende uddannelse skal foregå på ca. 75 uddannelsessteder i Danmark, heraf ca. 25 moderinstitutioner. Hertil siger formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier:

– Vi ser med bekymring på, at man går fra en statslig til en kommunal model. Vi kan risikere, at man i enkelte kommuner ikke har de nødvendige ressourcer til at skabe en god forberedende uddannelse, som overholder en national standard for kvaliteten. Tilsvarende bliver det en stor udfordring at sikre, at de unge gennem UU får den nødvendige og relevante rådgivning, siger hun.

Tidligere på året kom Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse med sine anbefalinger, og her lagde man ellers op til et statsligt styringsansvar med kommunal medfinansiering. Den model kunne man passende have holdt fast i, mener Anne-Birgitte Rasmussen.

Nye mål

I sit udspil lægger regeringen desuden op en ny uddannelsespolitisk målsætning, der måler opnået uddannelse, når de unge fylder 25 år – ikke 40 år, som i dag. I 2030 skal 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af de unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet skal halveres.

Læs regeringens udspil ”Tro på dig selv – det gør vi. Udspil til reform af de forberedende tilbud til unge efter grundskolen. ”