Folkemødet 2017: Naturvidenskab starter med nysgerrighed

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Folkemødet tog temperaturen på arbejdet med at udvikle en ny national naturvidenskabsstrategi. Og foruden de unges egen nysgerrighed, er det også vigtigt at have fokus på digitalisering og ny teknologi, lød det fra flere af deltagerne i en paneldebat.

– Kan en naturvidenskabelig strategi skabe naturvidenskabelige uddannelser i verdensklasse? spurgte direktør Mikkel Bohm fra det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, Astra, til en debat på Folkemødet. Måske lidt retorisk formuleret, idet han netop har afleveret en tung rapport til undervisningsministeren med 14 anbefalinger til at fremme børn og unges interesse for de naturvidenskabelige og tekniske fag.

33 organisationer, 11 eksperter og fire ministerier har været involveret i arbejdet med at udvikle den nye strategi.

– Jeg tror ikke, at der er nogen i Danmark, der kan være uenig i, at naturvidenskab er vigtigt. Både for at unge kan forstå den verden, de lever i og for at de kan skabe en bedre verden gennem naturvidenskabelig forståelse og udvikling af nye teknologier, sagde Mikkel Bohm.

Vi skal forstå det digitale og teknologiske

– Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret og teknologisk, og hvis man ikke forstår det samfund, så har vi et tab af demokrati, supplerede kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen fra virksomheden Siemens, der også talte varmt for et kompetenceløft af lærerne.

Det var Bjørn Hansen, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, med på.

– Og det er vigtigt, at vi får digitaliseringen med. Vi har et ønske om, at man i alle fagene i folkeskolen får noget computational thinking ind, som handler om, hvad kan det bruges til og hvor det giver mening at bruge digitale hjælpemidler, sagde han.

Gode eksempler

Mikkel Bohm havde desuden medbragt to hold finalister fra Unge Forskere. En af de unge, som havde været med til at udvikle et produkt, man kan fastgøre på sit cykelstyr, så man kan skifte musik på sin IPhone uden at risikere at køre galt på cyklen, kom med dagens ord: Nysgerrighed.

– Hvad vi gjorde, var, at vi var nysgerrige og interesserede i at gøre mere ud af skolearbejdet. Det var et teknologiprojekt, som vi gerne ville arbejde med – ikke fordi vi skulle have gode karakterer, men fordi vi gerne ville i dybden med noget teknologi, sagde han bl.a.

Ordet faldt i speciel god jord hos formand Claus Hjortdal, Danmarks Skolelederforening.

– Elevernes nysgerrighed er drivkraften, når noget er vigtigt. Når de ser, de kan gøre noget for at forandre ting og gøre noget for andre. I rapporten er der mange fine ting med, men lad os passe på med ikke at gå for meget ned i detaljerne, for det vi skal arbejde med, er nysgerrigheden. Vi skal selvfølgelig arbejde med digitalisering og computational thinking. Men det hele skal hænge sammen med – og være drevet af nysgerrigheden, sagde han.

Viden til at forandre og et teknologifag

Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, vil gerne styrke en fortælling om, at man kan bruge det, man lærer i fagene i gymnasiet til netop at forandre verden.

– Det er gennem den viden, de får i de her fag, at de faktisk kan forandre verden. Det, tror jeg, er et bærende ønske hos mange unge; at de kan se, at de ved at arbejde med teknologi og ved at arbejde naturvidenskabeligt kan skabe en bedre verden end den, vi har i dag. Og det skal vi blive bedre til at fortælle de unge mennesker. Men vi skal også have nogle fag og rammer, der understøtter dette. Vi kunne derfor godt tænke os et rimeligt bredt teknologifag til at begynde med, sagde hun.

Læs om anbefalingerne til en national naturvidenskabsstrategi.