Et metodisk valg til måling af løfteevne

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Dansk Erhvervs årlige undersøgelse af gymnasiers løfteevne er netop offentliggjort. Det er ikke en rangliste, men et redskab til rektorerne, lyder det fra uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har lanceret sin fjerde undersøgelse af gymnasiers løfteevne. Men hvorfor interesserer en erhvervsorganisation sig for, hvor meget forskellige gymnasier løfter eleverne fra et fagligt niveau i 9. klasse og til den karakter, de som studenter går ud med, når man bl.a. sammenholder med forældrenes uddannelse.

Danskegymnasier.dk har forud for årets undersøgelse talt med uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, Dansk Erhverv.

Om at udfordre unge

Hvorfor laver I en undersøgelse af gymnasiernes løfteevne?

– Vi er glade for, vi har et ungdomsuddannelsessystem i Danmark med gode gymnasier, som vi også bruger mange penge på. Det skal vi blive ved med, men vi vil derfor også gerne vide, hvor gode vi er til at udfordre unge på gymnasierne, siger Mette Fjord Sørensen.

For Dansk Erhverv handler det altså om at finde ud af, om man udfordrer de unge, så de kan realisere deres potentiale. Mette Fjord Sørensen er heller ikke glad for, at undersøgelsen er blevet betegnet som en rangliste over gymnasierne.

– Det er ikke en rangliste over, hvor du kan få de højeste karakterer. Det handler om, hvem som formår at give de unge en masse viden. Det er ment som et redskab til rektorerne, hvor man stiller sig selv spørgsmålet: Nej, det var da sjovt, vi har ellers den samme elevgruppe, men gad vide, hvorfor de andre formår at give deres elever mere viden?, siger hun.

Kritik af metode

Mette Fjord Sørensen er på det rene med, at undersøgelsen de tre foregående år har fået en blandet modtagelse af gymnasierne. Nogle har været glade for den og andre har kritiseret den. Hertil siger hun:

– Igen. Det er ikke en rangliste. Det handler om at finde ud af, hvordan man med et givent elevgrundlag får mest muligt ud af eleverne på tværs af gymnasier. Og det gælder om sammen af finde ud af at løfte de unge mest muligt. Jeg ved godt, at der eksempelvis også er kulturelle aspekter i det. Et vestjysk gymnasium kan have den samme elevgruppe som et københavnsk, rent socioøkonomisk, men der kan stadig være udefrakommende effekter, alt efter hvor du bor, som vi ikke kan måle, siger hun.

Det er blevet kritiseret, at I kun tager udgangspunkt i de skriftlige karakterer og undlader de mundtlige?

– Grunden er, at det er den samme skriftlige eksamen, eleverne skal op til over hele landet – altså eksempelvis den samme opgave i matematik B, man får i Hjørring som i Hørsholm. Her kan man bedre måle nationalt, mens det i mundtlige eksamener kan variere, siger hun.

Intet galt med det mundtlige

Men det er vel snittet – altså resultatet af både mundtlige og skriftlige eksamener – som afgør de unges videre vej i uddannelsessystemet?

– Det er vi fuldt ud opmærksomme på. Det er ikke sådan, at vi er ude på, at man skal afskaffe de mundtlige eksamener. Overhovedet ikke. Tværtimod træner disse jo dine kompetencer i både refleksion og argumentation. Men når man sammenligner mange tal og observationer, bliver der også meget støj. Vi får ikke alt med i vores analyse, men til gengæld er undersøgelsen mere ren, hvor Undervisningsministeriet jo både tæller årskarakterer og mundtlige samt skriftlige karakterer, siger hun.

Og så vil jeres liste også se anderledes ud, hvis man tager dette med?

Ja. Den vil være forskellig fra undervisningsministeriets tal. Men vi mener – alt andet lige – at vores undersøgelse fjerner den støj, som f.eks. kan ligge i, at der er en lærer, som bedømmer dig, uden det er sammenligneligt på tværs, siger Mette Fjord Sørensen.

Et rent parameter

Vi har fået en gymnasiereform, som siger, at vi skal til at se på, hvor gode vi er til at sende studenter videre til videregående uddannelser. Her handler det ikke kun om, at de skal skrive en god opgave?

– Det er jeg også opmærksom på. Men når vi sammenligner på tværs af gymnasierne, og ser på deres løfteevne, så giver både årskarakterer og de mundtlige eksamener noget støj. Hvis vi på en fair måde skal sammenligne f.eks. Sorø Akademi med Esbjerg Gymnasium, så er vi nødt til at gøre det på et parameter, som er den samme eksamenstype. Men det er helt klart et metodisk valg, siger Mette Fjord Sørensen.

Ønsker læringstaxameter

Årets undersøgelse. Er der noget nyt i den?

Nej. Men vi er optagede af diskussionen om fremtidens kompetencer, og herunder også om, hvor god man er til at løfte inden for naturvidenskabelige retninger og indenfor det sproglige område. Det er noget, som vi vil arbejde videre med. Men i år vil der ikke være noget helt nyt, siger hun.

Mette Fjord Sørensen fortæller, at gymnasierne viser stigende interesse for undersøgelsen. Og så er der også et politisk budskab i enden af den:

– Man bør se på, om man kan lave et læringstaxameter, hvor nogle af de penge, man bruger på færdiggørelsestaxameteret, kunne reserveres til dem, som løfter til omkring 0 eller over evne. Samtidig kunne man reservere en pulje til gymnasier, som har en negativ løfteevne, men som vil gå i gang med projekter for at flytte noget, siger hun og understreger:

– Det handler jo ikke om, hvorvidt eleven får fire eller ti i karakter, men om at eleven får udnyttet sit fulde potentiale.

Læs mere på detgodegymnasium.dk.