Professor: Kobling af viden og praksis er undervurderet

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Koblingen mellem teori og praksis giver eleverne på hf nogle færdigheder, som de får god brug for på de videregående uddannelser. Men det er nødvendigt, at lærerne har fokus på læreprocessen.

Når en bilist kommer tilbage til sin bil og får øje på en bøde i forruden og en parkeringsvagt få meter længere henne ad gaden, går det sjældent stille af sig. Bilisten er rasende over de ærgerlige penge, som et øjebliks uopmærksomhed har kostet ham, og det går ud over parkeringsvagten. En genkendelig episode fra hverdagen, men også et supergodt eksempel som kan bruges i forbindelse med undervisning i psykologi eller kommunikation på det nye og mere praksisorienterede hf.

For hvorfor bliver bilisten så vred? Hvorfor er parkeringsvagten iført noget, der minder om en politiuniform? Og hvad sker der i dialogen imellem de to?

Parkeringsbøden er et af flere praktiske eksempler som det kunne være oplagt at tage op på den nye hf-uddannelse, påpeger professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Vigtigt at koble teori og praksis

Han har indgående studeret hvilke vanskeligheder, de studerende møder i overgangen mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser og hvilken betydning det har for gennemførelse og frafald i løbet af deres første år på universitetet. Og han ser flere gode pointer i det nye mere praksisorienterede hf:

– Når man gør undervisningen mere praksisorienteret, så hjælper man eleverne med at koble det teoretiske, der foregår i undervisningen med den virkelighed, der eksisterer uden for klasseværelset, siger Lars Ulriksen. Og det er vigtigt, fordi fag ser anderledes ud i virkeligheden, end de gør, når man bare læser eller taler om dem.

Lars Ulriksen

Lars Ulriksen har forsket i overgangen fra
ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.

 

Han forklarer, at man for eksempel kan undersøge interpersonelle relationer og prøve de psykologiske begreber og teorier af i praksis ved at se, hvad der sker i mødet mellem en kunde og en billetsælger. Man kan studere deres forskellige roller i forhold til hinanden, man kan se på, om de taler fra forskellige positioner eller ud fra forskellige diskurser og på den måde få mere kød og blod på teorierne.

 

– På de videregående uddannelser er vi ikke altid ret gode til at koble teori og praksis, og derfor har de studerende ofte svært ved at se, hvad der er interessant at studere. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden husker at sige, hvorfor det er relevant at lære bestemte ting. De skal vide, og de skal forstå, hvorfor det er nødvendigt, at de lærer bestemte ting. Jeg synes, at evnen til at se praksis i viden og viden i praksis er en undervurderet studiekompetence på de videregående uddannelser, og derfor er det en kæmpefordel for de studerende, hvis de allerede i løbet af deres ungdomsuddannelse har lært at lave den kobling, siger Ulriksen og tilføjer:

– Når de starter på de videregående uddannelser er der nemlig fokus på andre fagligheder og på mere abstrakte sammenhænge.

Godt klædt på med projektarbejde

Det nye hf’s øgede fokus på projekt- og praktikforløb er også med til at klæde de nye hf’ere godt på til deres videre vej gennem uddannelsessystemet.

– På hf er 25-30 af ugens timer struktureret i form af undervisningstimer og lektier. Men på de videregående uddannelser skal de unge i højere grad selv strukturere deres tid og deres læring, siger Lars Ulriksen.

Han forklarer, at der måske kun er 12-15 timer om ugen, der er struktureret på de videregående uddannelser, og at de studerende sagtens kan have en dag eller to om ugen, der er skemafri.

– Der skal de så lære, at skemafri ikke betyder at de har fri,” siger han.

Fordybelse

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse stiller også krav om en øget fordybelse hos eleverne. Hvor de unge kommer fra et skolesystem med mindre læseopgaver til mange fag, møder de på en videregående uddannelse ofte kun 2-4 fag, hvor tekstmængden, der skal læses til hvert enkelt fag, så til gengæld er meget større.

– Derfor skal de lære, hvordan man læser store mængder af tekst samlet, og hvordan man strukturerer en uge med få emner og meget tid. De skal lidt populært sagt lære at fokusere, uden at blive trætte af de enkelte emner, og det er virkeligt vigtigt at lære, så de ikke knækker halsen på en videregående uddannelse, understreger Lars Ulriksen.

Også det er der taget højde for med den nye hf: I store fag som dansk og matematik er læsemængden sat op, og det er ifølge Ulriksen en nyttig udvikling, hvis man ser det i forhold til forberedelsen til videregående uddannelser.

Fokus på læreprocessen

Men det er ikke nok, at hf-eleverne bliver bedre til at strukturere deres tid og arbejdsindsats og til at forbinde teori med praksis. Lærerne skal også være opmærksomme på at samle op på selve læringsprocessen.

– Det er mit indtryk at rigtig mange gymnasie- og hf-lærere er mest optaget af indholdet, så hvis man har undersøgt mediedækningen under Vietnamkrigen, vil man typisk følge op ved at spørge, hvad var det medierne gjorde dengang? og hvordan så det ud under Irak-krigen? mens de sjældnere spørger eleverne om processen – altså hvordan organiserede du dit arbejde med opgaven? eller hvordan fungerede arbejdsprocessen.

Netop fordi, det nye hf lægger så meget op til projektarbejde, er det en enestående mulighed for at give dem den studierelevante erfaringer med i bagagen.

– Derfor skal lærerne tale med kursisterne om forskellen på at læse små tekster og store tekster og klæde dem ordentligt på til at løse de store opgaver, de skal lave, siger Lars Ulriksen.

/biv