Nye regler skærper gymnasiernes pligt til at reagere mod mobning

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har sammen med Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier holdt tre gå-hjem-møder om den nye klageinstans for mobbeofre i den forløbne uge. Møderne fandt sted i København, Odense og Århus.

De nye regler, der skal komme mobning på ungdomsuddannelserne til livs, trådte i kraft 1. oktober, og de skærper skolernes pligt til at reagere.

De nye regler indebærer, at en elev kan klage, hvis ikke vedkommendes skole senest ti dage efter, at den er blevet opmærksom på mobning, har iværksat en handlingsplan, som tager hånd om problemet.

Skoler, der ikke griber ind, risikerer at miste statslige tilskud (for op til 100.000 kr.), men DCUM understreger, at formålet med klageinstansen ikke er at udstede bøder til gymnasierne. Fokus er på at undgå mobning, og DCUM kommer gerne ud på gymnasierne for at holde oplæg for lærere og teamledere for at klæde dem bedre på til at spotte og håndtere konflikter mellem eleverne.

Usynlig mobning

Da mobning på ungdomsuddannelserne ofte er usynlig, kan den være vanskelig for lærere og ledere at opdage. DCUM, der er et uafhængigt statsligt videnscenter, opfordrer til, at lærerne holder særligt øje med unge, som befinder sig i udkanten af fællesskabet. Er der for eksempel nogen i klassen, som er meget alene, er der elever, der giver udtryk for at være ensomme, eller eksisterer der en uhensigtsmæssig kultur i klassen, er der grund til at være på vagt.

Charlotte Helbo Lund, der er fagkonsulent hos DCUM understreger, at det er uhyre vigtigt, at lærere såvel som ledelse er tilgængelige og har opbygget et tillidsforhold til eleverne, så de tør henvende sig, hvis de selv eller andre elever mistrives eller mobbes.

I skolens interesse

Og skolerne har også selv en god grund til at tage hånd om problemer, påpegede en af de fremmødte rektorer ved mødet i Odense: Dårlig trivsel fører nemlig til mindre læring og dermed til dårlige eksamensresultater, mens god trivsel giver eleverne bedre mulighed for at suge viden til sig og dermed til at klare sig godt i undervisningen og til eksamen.

For skolerne er det derfor også en fordel at gribe ind hurtigt, hvis de har mistanke om at der foregår mobning. Og det er alt andet lige nemmere at rette op på et uhensigtsmæssigt klassemiljø i 1. g frem for i 3. g., når de dårlige mønstre har haft tid til at forankre sig.

Lovpligtig anti-mobbestrategi

Med de nye regler har uddannelsesstederne siden 1. oktober i år været forpligtet til at have en anti-mobbestrategi, som også omfatter en strategi mod digital mobning.

Strategien skal være synlig og tilgængelig – for eksempel på skolens hjemmeside. Men det er ikke nok at have en strategi på hjemmesiden. Den skal jævnligt justeres og revideres i takt med udviklingen, og den skal være med til at forankre anti-mobbe-strategien på den enkelte skole.

Ofte lyder argumentet, at det er svært at vide, hvad det er, der foregå blandt de unge, fordi meget af mobningen foregår digitalt eller i fritiden, men hvis det påvirker undervisningen, har gymnasiet pligt til at gribe ind. Og der er hjælp at hente hos de unge, anbefaler Charlotte Helbo Lund.

Sparring med elevråd

– Skolernes elevråd kan være gode at sparre med. De ved ofte mere end lærere og ledere om, hvad der rør sig på de sociale medier, hvor på nettet de unge befinder sig, og hvilke apps de bruger, siger hun.

Er man i tvivl om, hvorvidt en konkret hændelse er mobning eller ej, eller vil man gerne have gode ideer til, hvordan man kan gribe problemet an, er der råd og hjælp at hente i DCUM’s mobberådgivning.

Charlotte Helbo Lund understreger, at mobning ikke handler om enkeltindivider, men om en usund kultur i klassen, og hun påpeger, at underviserne nogle gange ubevidst kan komme til at puste til balladen og dermed enten bekræfte mobberne i, at det de gør, er ok, eller ligefrem bidrager til, at en sårbar elev føler sig endnu mere udstillet

– Lærerne skal være påpasselige med ikke at ”sammenligne noter” og udveksle narrativer om bestemte elever, så en elev risikerer at blive mødt med samme attitude fra alle lærernes side, siger hun.

Handlepligt

Når en klage løber ind fra en elev eller dennes forældre, eller en lærer bliver opmærksom på, at der måske foregår mobning, er det første skolen skal gøre at tage stilling til, om der overhovedet er tale om mobning? Hvis vurderingen er, at det er der ikke, så falder sagen der.

Vurderer gymnasiet derimod, at der er tale om mobning, har ledelsen ti arbejdsdage til at få en handlingsplan på plads for, hvordan man vil komme mobningen til livs.

– Det vil sige, at man i løbet af de ti dage skal gå i gang med at løse problemet – ikke være færdig. Mobning involverer mennesker og mennesker er forskellige, så derfor er der heller ingen fast opskrift på, hvordan man løser en sag om mobning. Man må prøve sig frem, og det er ok at fejle. Men det er ikke ok, at sidde med hænderne i skødet, understreger Kim Lagoni, der er fagkonsulent i DCUM.

Handlingsplanen skal løbende tilpasses og justeres. Og endelig så har gymnasierne pligt til at informere de berørte om handlingsplanens indhold.

Ikke en gabestok

Føler eleven ikke, at skolen tager en sag om mobning alvorligt, har vedkommende med de nye regler fået mulighed for at klage, men Heidi Johannesen, der er juridisk konsulent i DCUM understreger, at der ikke er tale om en gabestok, hvor utilfredse elever kan hænge deres ungdomsinstitution ud.

– Fokus er på at løse et eksisterende problem. Derfor kan man også kun benytte sig af klageinstansen, mens man er elev på skolen, pointerer hun.

Afviser skolen at behandle en klagesag, skal den sende sagen videre til den nationale klageinstans for mobbeofre.

Eleven eller dennes forældre kan også selv henvende sig direkte til klageinstansen. I sidstnævnte tilfælde sender klageinstansen klagen til skolen, for tanken er, at man i første omgang skal forsøge at løse problemet lokalt.

Lander en sag om mobning på klageinstansen bord, bliver den behandlet i fire trin. Først tilbyder klageinstansen at mægle mellem skole og klager.

Dernæst indhenter den oplysninger for at belyse sagen

Finder den, at noget skal ændres, udsteder klageinstansen et påbud til det pågældende gymnasium, og kun hvis gymnasiet viser sig ikke at være samarbejdsvillig eller lydhør over for klageinstansens påbud, kan der komme sanktioner på tale. I værste fald risikerer gymnasiet at miste op til 100.000 kroner. I tilskud.

/biv